Grundlægger af SJ&K

Kresten Schultz Jørgensen har i 30 år arbejdet med politik, forretningsudvikling og kommunikation – i centraladministrationen, som redaktør på tre aviser, som marketingdirektør på Det Kongelige Teater og som kommunikationsdirektør i The Coca Cola Company.

Kontakt Kresten
En bygning i København
En kvinde går forbi Politikkens Hus

Indtryk, aftryk og udtryk

Kresten Schultz-Jørgensen grundlagde Lead Agency i 2007, Oxymoron i 2018 og har tidligere arbejdet i Undervisningsministeriet og Ministeriet for Forskning og Teknologi. Han har også været redaktør på de førende dagblade Politiken, Aktuelt og Dagen. Nu driver han rådgivningsfirmaet Schultz Jørgensen & K.

Læs om Kresten

Blogindlæg

Læsetid 5 min

Vælg dine konkurrenter med omhu

Vi kan ikke lade være med at sammenligne os med andre. Konkurrencen er ikke en fejl i mennesket – den er en del af vores natur. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi konkurrerer, men hvem vi vælger at måle os imod.

Læs mere

Min hustru har forbudt mig at cykle med Michael. Hun mener ikke, det er sundt. Jeg kommer hjem fysisk medtaget og psykologisk fragmenteret, men jeg gør det alligevel.

Michael småsnakker med én hånd på rattet, mens jeg kæmper på hjulet og bluffer mig til pauser i et flere timer langt smertehelvede, som min krop slet ikke er bygget til. Har endda købt en cykel for det dobbelte af, hvad jeg troede var loftet for den slags, men der er modvind fra alle retninger, og jeg har blodsmag i munden.

Meget mærkelig søndag – men sådan er konkurrencen mellem mennesker jo: en urkraft. Man sammenligner sig med andre, føler sig bagud, og bange er man også; kører Michael mon fra mig et sted i Ganløse? Og alligevel konkurrerer vi, nogle gange kammeratligt, nogle gange så selvværdet ryger. 

Du er plim, siger min hustru, bliv nu hjemme. Og hun bakkes op af en mindre hær af begavede mennesker, der taler om frakobling og stoicisme. Morten Albæk, Svend Brinckman og Morten Münster. Vi skal finde sandheden indefra, siger hun og vifter med deres bøger, der alle sammen hedder Stå Fast, Sig Nej, Stop Op, Kobl Af, Meld dig Ud og Gå Glip.

Men jeg kan ikke – og jeg henholder mig til den menneskelige natur, der driver mig ud på landevejene i en konkurrence for at finde min naturlige plads i flokken. Strava holder styr på, hvem der kører hurtigst. Garmin fortæller os, om vi er blevet gamle. Og hvis det ikke er nok, kender Michael en pensioneret tandlæge i Helsinge med 40.000 årskilometer og et watt-tal, der formentlig er ulovligt.

Er jeg plim, skat?

Faktisk forholder det sig således, at der for omkring 200.000 år siden sad en flok artsfæller omkring et lejrbål på den østafrikanske savanne. En sølle flok med de samme mærkelige, store menneskehoveder. Men de brugte dem godt, nemlig på hinanden: Hvem er stærk, hvem er svag? Ikke fordi de var forfængelige, men fordi de var afhængige af hinanden. Gruppen skabte sin tryghed – gennem relationer, og relationer rummer sammenligning.

Og det er jo ikke plim. Konkurrencen kan være irriterende og plagsom, men nogen systemfejl er den ikke. Mennesker er relationelle, og at bede os droppe konkurrencen svarer lidt til at bede tidevandet om at tage sig sammen. 

Mennesker er ikke autonome. 

Vi er relationelle, på godt og lidt ondt.

Vi er flokdyr.

Til gengæld kan man jo vælge sine dommere, hvilket nok er den egentlige disciplin. De sad vel 10-12 mand om lejrbålet. Nu har vi hele internettet, og den konkurrence er umulig.

Selv vil jeg helst vælge mine konkurrenter. 

Jeg vil gerne tabe til Michael.

Læsetid 5 min

Alle taler om teknologien

Pave Leo har skrevet 85 sider om AI. Ikke om produktivitet, ikke om konkurrenceevne – om mennesket. Det er den slags tekst, verden har brug for flere af, og som ingen andre end ham ville skrive.

Læs mere

Alle har brug for en pave. Også protestanter og ateister og især techfolk. For slet ikke tale om politikere og mediefolk.

Leo har nok stået en morgen ved vinduet, morgendis over Rom, byens kupler, klokketårne og terrakottatage. Kirkeklokker i det fjerne, kardinaler på vej til kontoret, endnu en strøm af nyheder om AI, investeringer og geopolitisk kapløb.

Alle taler om teknologien, tænker Leo denne morgen, nogen må tale om mennesket. Jeg kan lave en podcast eller skrive noget på TikTok? Nej, det skal være mere pavet. Vi kører den ind med en Encyklika, 42.300 ord og en fed titel, Magnifica Humanitas (Magnificent Humanity), så kan de lære det.

Nå, Leo må have tænkt grundigt over det, fordi han er jo selv lidt af en digitalist, og fordi Vatikanet bruger AI til både oversættelse og formidling. En encyklika er derfor et interessant valg: Lyder som noget fra et Asterix-album, men i virkeligheden pavens mest alvorlige refleksionsform: et langt brev til verden om de store spørgsmål, som han ikke selv har alle svarene på, men som vi måske er ved at glemme betydningen af.

Så Leo går tilbage og skriver 85 sider med enkelt linjeafstand. Han kritiserer ikke teknologien, og han bruger heller ikke mange ord på produktivitet, økonomi, konkurrenceevne. Pave Leo konstaterer, at nogle ganske få magtmennesker designer og ejer teknologien, mens de allerfleste er uden for indflydelse. Hvad sker der, spørger han, med mennesket? Hvad sker der med ordentligheden, fællesskaberne, skønheden?

Det er en vidunderlig tekst.

Og den kan downloades fra Vatikanets website.

Leo stiller to bibelske billeder over for hinanden. På den ene side Babelstårnet. Menneskehedens forsøg på at bygge sig til himlen. Et monument over ambition og selvhævdelse. Men projektet ender i forvirring og tabet af et fælles sprog. På den anden side Nehemias' genopbygning af Jerusalems mure. Ikke et projekt drevet af storhedsvanvid, men af fælles ansvar, hvor et fællesskab af mennesker tager ansvar for hver deres del af helheden.

Hans pointe er naturligvis, at vi risikerer at gøre AI til Babel. At vi lader teknologien blive et projekt om magt og hastighed, mens den egentlige opgave burde være omtanke.

Alle taler om teknologien. Nogen må tale om mennesket.

Det er den rolle, som kunsten, troen, filosofien og de humanistiske videnskaber mere end nogensinde skal spille i det 21. århundrede, ligesom skolerne og det politiske liv. Alle står i effektivitetens ringhjørne, nogen skal stå i menneskets.

Om SJ&K

SJ&K er etableret med en klar ambition: at løse komplekse udfordringer gennem synergi. Vi kombinerer viden fra politik, erhvervsliv, kultur og videnskab – og omsætter den til løsninger, der både virker i dag og skaber retning for i morgen. Vi arbejder tæt med vores kunder – både offentlige og private – og leverer rådgivning i tre kerneområder:

  • Hvordan man lytter – analyser af opfattelse, trends og interessenter
  • Hvordan man planlægger – strategiudvikling, risikohåndtering og alignment
  • Hvordan man kommunikerer – stærke fortællinger, relationer og påvirkning

Vores tilgang er karakteriseret ved metodisk klarhed, stærke relationer og et effektivt set-up, hvor nærvær og kvalitet går hånd i hånd. Med base i København og internationale samarbejder bringer vi global indsigt i spil – uden at miste den menneskelige tone.

Gå til SJ&K

Mit firma

Mit arbejde har altid handlet om det komplekse samspil mellem politik, kultur og forretning - både i de virksomheder, som jeg har startet (LEAD Agency og Oxymoron), i mine bøger, i min undervisning på CBS og i mit bestyrelsesarbejde.

Jeg driver i dag konsulentfirmaet Schultz Jørgensen & K - eller i daglig tale SJ&K - fra kontoret på Rosenvængets Allé 6, hvor vi hjælper virksomheder, ledere og organisationer med strategisk rådgivning inden for politik, forretning og kommunikation. SJ&K er en forankring af mine mere end 30 års erfaring fra dansk og international kommunikation – erfaringer, der spænder fra centraladministrationen og journalistikken til kommercielle ledelsesroller på Det Kongelige Teater og i Coca-Cola.

Nogen spørger, hvad K’et står for i SJ&K? En dansk version af ‘company’, ‘consulting’ eller bare mit fornavn, fordi jeg trods alt er den ældste på kontoret.

Gå til SJ&K

Refleksioner om tidens tendenser

Gennem årene har jeg skrevet mere end 10 bøger om emner som demokrati, politik og strategisk kommunikation. Herunder finder du et udvalg af mine udgivelser, der rummer refleksioner om både accelerationens tidsalder, virksomheders omdømme og de demokratiske værdier, vi står på.

Mere om bøgerne
Gør det godt - et opgør med accelerationsarbejdet
Følelsernes politik - Når folkestyret taler

Fra vision til virkelighed

Jeg tror på værdien af at bringe forskellige erfaringer og perspektiver fra mange brancher og fagligheder sammen i skræddersyede løsninger – løsninger, der er rigtige for den enkelte virksomhed og det rigtige menneske.

Se alle projekter

SJ&K skaber forbindelser

SJ&K skaber syntese. Først indsamler vi data og inspiration fra alle relevante områder. Dernæst fokuserer vi strategier og kommunikation. Denne tilgang er særlig i et samfund, der ofte er præget af tunnelsyn, ledelsesmæssig silotænkning, politisk polarisering og social udgrænsning. I stedet skaber vi sammenhæng gennem dyb forretningsforståelse, indsigt fra en tænketank, erfaring fra det politiske liv, formidlingens styrke i medierne og den kreative energi fra kulturen.

Gå til SJ&K
En kvinde sidder foran en computer med et glas vand og en blok på Kresten Schultz Jørgensen's kontor