Alle har brug for en pave. Også protestanter og ateister og især techfolk. For slet ikke tale om politikere og mediefolk.
Leo har nok stået en morgen ved vinduet, morgendis over Rom, byens kupler, klokketårne og terrakottatage. Kirkeklokker i det fjerne, kardinaler på vej til kontoret, endnu en strøm af nyheder om AI, investeringer og geopolitisk kapløb.
Alle taler om teknologien, tænker Leo denne morgen, nogen må tale om mennesket. Jeg kan lave en podcast eller skrive noget på TikTok? Nej, det skal være mere pavet. Vi kører den ind med en Encyklika, 42.300 ord og en fed titel, Magnifica Humanitas (Magnificent Humanity), så kan de lære det.
Nå, Leo må have tænkt grundigt over det, fordi han er jo selv lidt af en digitalist, og fordi Vatikanet bruger AI til både oversættelse og formidling. En encyklika er derfor et interessant valg: Lyder som noget fra et Asterix-album, men i virkeligheden pavens mest alvorlige refleksionsform: et langt brev til verden om de store spørgsmål, som han ikke selv har alle svarene på, men som vi måske er ved at glemme betydningen af.
Så Leo går tilbage og skriver 85 sider med enkelt linjeafstand. Han kritiserer ikke teknologien, og han bruger heller ikke mange ord på produktivitet, økonomi, konkurrenceevne. Pave Leo konstaterer, at nogle ganske få magtmennesker designer og ejer teknologien, mens de allerfleste er uden for indflydelse. Hvad sker der, spørger han, med mennesket? Hvad sker der med ordentligheden, fællesskaberne, skønheden?
Det er en vidunderlig tekst.
Og den kan downloades fra Vatikanets website.
Leo stiller to bibelske billeder over for hinanden. På den ene side Babelstårnet. Menneskehedens forsøg på at bygge sig til himlen. Et monument over ambition og selvhævdelse. Men projektet ender i forvirring og tabet af et fælles sprog. På den anden side Nehemias' genopbygning af Jerusalems mure. Ikke et projekt drevet af storhedsvanvid, men af fælles ansvar, hvor et fællesskab af mennesker tager ansvar for hver deres del af helheden.
Hans pointe er naturligvis, at vi risikerer at gøre AI til Babel. At vi lader teknologien blive et projekt om magt og hastighed, mens den egentlige opgave burde være omtanke.
Alle taler om teknologien. Nogen må tale om mennesket.
Det er den rolle, som kunsten, troen, filosofien og de humanistiske videnskaber mere end nogensinde skal spille i det 21. århundrede, ligesom skolerne og det politiske liv. Alle står i effektivitetens ringhjørne, nogen skal stå i menneskets.