Det viser sig, at regeringen har været væk i seks uger, og ikke et eneste menneske har lagt mærke til forskellen. Togene kører ad helvede til, men skolerne åbner om morgenen, og lønnen går ind. Vi kommer snart, siger de til medierne, med biler på tomgang i Prins Jørgens Gård. Nå, tænker man, det går nok.
Egentlig lidt trist. Ikke at de er væk. Men at de selv tror vi savner dem. Og at tænkepausen handler om så små ting. Hvem der kan holde ud at sidde i regering med hvem, selv om de i virkeligheden er enige om det meste. Derefter dét, de skændes om af mangel på visioner: reguleringer, incitamenter og kompensationsordninger for fradrag, de selv indførte tidligere. Som om Danmark står og falder med den helt eksakte, tidsbundne udligning af bundfradraget.
Vi kommer snart, siger de.
Wauv, vi er lige så vi dirrer.
Men vi savner dem jo ikke. Det vi savner er nogen, der tør tale om hvad et godt samfund er. Hvad frihed betyder. Hvad nationalt fællesskab forpligter til. Hvilke dyder vi ønsker at fremme. Hvilken civilisation vi egentlig forsøger at bevare.
Men dét vil de ikke. Uh, detailstyring er finere, så alt bliver oversat til administration. Dannelse bliver til læringsmål. Reguleringsmekanismer. Kompensationsordninger. 0,7 i et fribeløb.
Og sådan løber politikken ud af folkestyret, mens man puster helt ligegyldige administrative justeringer op som rene skæbnefortællinger. Satsordninger, pensioner, kompensationsordninger bliver til nationale dramaer med knyttede næver og blanke øjne. Vi tilgiver det aldrig, siger de med blanke øjne, hvorefter det hele alligevel ender i levetidsindeksering og Finansministeriets råderum.
Hm, tænker man forsigtigt: Vi længes efter store fortællinger, men spises af med administrativ overstyring. Er det mon derfor, at den politiske skepsis vokser overalt i Vesten? Ikke fordi vælgerne er dumme. Men fordi mennesker godt kan mærke, når et samfund holder op med at tale til dem som borgere og i stedet begynder at behandle dem som klienter i et administrativt system?
Det er det nok.
Mennesker kan godt tænke selv.
Så ja - I må gerne komme tilbage.
Bare I denne gang prøver at være uenige om noget vigtigt. Ikke budgetteknisk håndtering, systemarkitektur, administrationsgreb og reguleringsinstrumenter.
Giv os noget at tro på. Noget ægte.
Danmark mangler ikke administration.
Danmark mangler politik.
Danmark mangler højt til loftet.