Hvis politikerne tænker på, hvad de skal kaste sig over, når tænkeren er overstået, er svaret: Mindst muligt. I skal overhovedet ikke kaste jer over noget.
Vi har alle sammen nok at gøre med at navigere i de sektorer, som I allerede har totalskadet. I Valby sidder en mand med 31 sider fra Vurderingsstyrelsen, som hverken han eller afsenderne i styrelsen forstår; men han skal betale 35.310 kr., for det skal han da.
Så - kære ukendte regering: I behøver ikke komme kørende med en masse nye ideer. Og I behøver heller ikke fyre en masse departementschefer, slå styrelser sammen og opfinde helt nye ministerier bare for at vise ”handlekraft.” Bare lad være.
Faktisk behøver vi ikke flere af de ’reformer,’ som har ødelagt gamle fagligheder, og som I har maset og presset igennem. Politiet fungerer dårligt. Togdriften er hver morgen et eksistentielt eksperiment. Forsvaret humper afsted efter årtiers politisk omskiftelig ledelse, nedslidt materiel og systemer, der knap nok hænger sammen. Skattevæsenet sender breve ud, som almindelige mennesker ikke kan forstå. Borgere opgiver barselssager, hjælpemidler og klager, fordi systemerne er blevet uigennemtrængelige.
Og nu viser en ny undersøgelse, som Politiken dækker dygtigt, så det mest alvorlige: Når den kritiske infrastruktur sejler, mister folk troen på demokratiet. Ikke på grund af revolutionære ideologier. Men fordi hverdagen er blevet administrativt uforståelig.
Det politiske mønster har efterhånden været det samme i tyve år: Først udsulter man kernefagligheden og drukner den i styring, KPI’er, reorganiseringer og digitale mirakelløsninger. Så erklærer man krise. Så laver man endnu en reform. Så kommer konsulenterne McKinsey med PowerPoints om AI og et strategiseminar om borgernær kerneopgaveoptimering på Comwell i Kolding.
Og nå ja, så tømmer man ministerierne for dygtige, erfarne embedsmænd. De kolde tal: Seks ud af ti af menige embedsfolk og ca. halvdelen i ledelsen har nu under to års anciennitet i jobbet. Uden tvivl folk, der er dygtigere til at lægge sig ned og rulle end sure gamle fuldmægtig Amsted – men måske mangler der også en voksen i lokalet?
Til sidst sidder der et menneske ved et spisebord med 31 sider fra Vurderingsstyrelsen og føler sig som idiot i sit eget land. Ikke nogen fed udvikling. For demokratier bryder ikke nødvendigvis sammen dramatisk. De kan også opløses i systemfejl og telefonkøer.
Så kære ukendte regering: I behøver ikke opfinde et nyt Danmark. I kan begynde med at lade det eksisterende fungere, som det ville gøre, hvis ikke I hvert fjerde år vendte bunden i vejret på alt. Når alt kommer til alt: Det er ikke den politiske kerneopgave at satse hele butikken, bare fordi man har magten. Opgaven er at sikre ro og rammer, så dygtige mennesker kan passe deres arbejde og leve deres liv - selv.
Danmark er ikke en ministerkortege. Danmark er et sted, der fungerer, fordi mennesker er vigtigere end systemer.